Jo, det kan man måske sige, og det kunne også være, at det var noget, som skulle overvejes til næste år. Men når først dét så er sagt, så leverede Back in Black an formidabel optræden, da de Grundlovsdag fik æren af at åbne 2009-udgaven af Esbjerg Rock Festival. Hele fredagen stod i 80'er-rockens navn, og når nu AC/DC var for dyre (og alligevel kommer til København om kort tid), så kunne man lige så godt tage det næstbedste: Back in Black.

Forsangeren Jimmy Olsen leverede en kanon præstation som en dansk udgave af AC/DC-forsangeren Brian Johnson. Med nøjagtig samme outfit og en nærmest ubegribelig evne til at efterligne Johnson's ellers så karateristiske stemme, var der bestemt ikke noget at udsætte på Olsen's performance. Det samme må siges at være tilfældet med guitarist Carl-Evald Jensen, der var Back in Black's danske modstykke til originalbandets Angus Young. Jensen viste sig at være et geni med sin guitar, og iklædt den retmæssige skoleuniform stormede han frem og tilbage på scenen. Det kræver sit at kunne være så aktiv på scenen, og samtidig være en virtuos med en guitar. Hatten af for det - stor respekt.

Resten af Back in Black var selvfølgelig 100% med hele vejen, og totalt set må det siges, at de trykkede den max af på festivallen og dermed varmede publikum godt og grundigt op til en fed weekend.

Saxon
Back in Black blev efterfulgt af britiske Saxon, der blev præsenteret som et af de klassiske og helt store heavy-bands fra 80'erne, som havde lavet mere end 20 albums og stadig var vanvittigt aktive.

Og aktive, det var Saxon bestemt også på scenen. Her var der vitterligt tale om nogle heavy-gutter, der ikke helt havde lagt livsstilen (og de andre stilarter, for den sags skyld) fra dengang på hylden... ja, de var end ikke blevet modificeret. Der var laaangt hår, bare maver, tatoveringer og headbanging så det var en fryd. Ja, altså lige bortset fra, at Saxon's forsanger Biff Byford til tider vitterligt så ud til, at han ikke helt kunne holde til al den headbanging. Til tider virkede han ganske forpustet, mens han andre gange lod til at være en anelse forvirret efter at have viftet med håret, og lige måtte genfinde sig selv via mikrofonstativet. Billedet af en træt, træt, gammel mand var til tider svært at ryste af sig, men lad det nu ligge, for Byford sydede trods alt af energi - i lighed med resten af bandet.

Men der var nu absolut intet at udsætte på Byford's stemme, der bragede ud gennem højtalerne. Der var ingen tvivl om, at man her havde en herre, der havde sunget heavy i rigtig mange år, og han kunne virkelig finde ud af.

Desværre så Saxon ikke ud til at trække det helt store publikum foran scenen fredag aften, og det skyldes måske, at bandet er lidt for meget heavy og ikke bare almindelig rock. Noget kunne tyde på, at festivalgæsterne ikke havde købt deres billetter på grund af Saxon, og at den deciderede heavy-genre ikke lige var så mainstream, som resten af navnene på dette års festival lagde op til.

Dette lod dog ikke til at påvirke Saxon, som virkelig leverede varen fra den store scene i bedste heavy-stil. Meeeeen mon ikke de lige havde lovligt travlt med at promovere deres nyeste album, som konstant blev nævnt og hvor de fleste numre kom fra denne aften.

Skagarack
Tredje act på scenen fredag aften var en lille, national sensation: Danske Skagarack havde fundet sammen igen, og de stod nu atter sammen på en scene for første gang i små 20 år. Ifølge forsanger Torben Schmidt havde bandet øvet lige siden februar for at være helt perfekte til netop dette gig i Esbjerg. Det havde de åbenbart gjort rigtigt godt, og hvis bandet havde været nervøse forud for koncerten, så var det absolut ikke noget, man bed mærke i som publikum.

Der er ikke nogen grund til at smide pointen længere ned i teksten, for Skagarack sparkede r** og leverede i dén grad varen til det sultne 80'er-publikum fredag aften. Der var uden tvivl rigtigt mange, som havde set frem til netop denne koncert, og de blev bestemt ikke skuffede. Skagarack havde publikum med sig hele vejen igennem deres set, og det var en fryd at opleve gutterne med alle deres gyldne hits.

Skal man lige sætte fingeren på én negativ ting om Skagarack fredag aften i Esbjerg, så er det måske, at Torben Schmidt til tider var lidt en undskyldning for sig selv. Staklen havde fået et halsonde op til koncerten, og der har sikkert sat sit præg på nerverne. Schmidt undskyldte for, at han måske ikke lød helt i orden, men alle disse undskyldninger var meningløse - Torben Schmidt lød kanon og havde intet at være nervøs for (eller undskylde for) overhovedet. Og det havde resten af bandet for den sags skyld heller ikke.

Skagarack var for fede, da de Grundlovsdag væltede Esbjerg. Velkommen tilbage, drenge!

Europe
Fredag aften blev sluttet af med et brag af en rock-fest. Svenske Europe indtog scenen i røg og damp, og lige fra første akkord var der gang i festen. Man kunne tro, at mange af festivalgæsterne allerede ville begynde at drages mod udgangen under sidste act på scenen, men det var slet ikke tilfældet med Europe. Tværtimod så det ud til, at mange af gæsterne netop var kommet for at høre disse svenske giganter.

Der blev spillet hårdt igennem, mens Europe stod på scenen. Der var en god og gedigen blanding af gammelt og nyt, og især numrene fra 80'erne var (ikke særligt overraskende) meget populære på festivalpladsen. Med sange som "Rock the Night", "Wings of Tomorrow" og "Superstitious" var der virkelig lagt op til en fest. Og der var da slet ikke nogen, som kunne få armene ned, da svenskerne lukkede og slukkede fredag aften med monsterhittet "The Final Countdown", som næsten aldrig har lydt bedre denne aften.

Udover en meget velvalgt setliste med de helt rigtige sange, formåede Europe også at levere et sceneshow, der virkelig ikke gav nogen noget at savne. Forsanger Joey Tempest var vild og blodig på scenen, og der var fuld fart over feltet hele vejen igennem. Eneste undtagelse var, da Tempest greb en guitar, lyset blev dæmpet, og tempoet sat helt ned til den smukke og melodiøse "Carrie", som gik direkte i hjertekulen.

Der var ingen tvivl om, at Europe formåede at levere varen fredag aften i Esbjerg, og arrangørerne må siges at have gjort et scoop og truffet et godt valg, da de underskrev kontrakten med svenskerne. De måtte meget gerne komme tilbage til Esbjerg en anden god gang.